Påskegospel
Abildgård Kirke
Torsdag 12. april 2001


Udenforstående vil måske nok anse os for en flok ugudelige musik-freaks; men de tager grueligt fejl!!!
Når Den Store Mester kalder, så er Swend’s Bluesband på pletten.

Natur Swend og Erna fra Grønholt synger faktisk i Rytmisk Kor i Abildgård Kirke og da der var indkaldt til Påskegospel, var Bette Swend og Store Swend naturligvis også til stede.

Med et band bestående af piano, sax, bas og trommer som akkompagnement, gav koret under entusiastisk ledelse af Johs. Kühle en rigtig, rigtig flot koncert.

Ligeså entusiastiske er TenSing og de unge mennesker gav alt hvad de havde i sig. De fremførte ”moderne” musik og oplæste breve fra sydamerikanske menneske-rettighedsforkæmpere, idet hele arrangementet var dedikeret Amnesty International.

Inden vi forlod kirken, hørte vi Hasperis Lespekor (... det var vist en talefejl ...) Hasseris Gospelkor.
De er professionelle og det bar det præg af.

Da vi nu var i Guds hus, undlod vi ikke at bede om godt vejr den 16. juni, når Grønholt Open Air 2001 løber af stablen. ...Kuk-kuk...

 

Links:
Rytmisk Kor
Amnesty International
Abildgård Kirke